WORKSHOPS

med familieopstilling

Prøv det - du ikke vil fortryde

Tag med på workshops, der skaber dyb forandring i dig.

Slip ubevidste bindinger til dit familiesystem, som du udlever i dit liv - ofte uden at du er helt bevidst om det.

Opstillingsmetoden åbner døren til de dybeste lag af din ubevidste hukommelse.
Her kan du slippe skjulte bindinger, gamle mønstre og begrænsende overbevisninger, der holder dig fast.

Måske bærer du på sorg, stress, angst eller sygdomme. Måske kæmper du med noget, du ikke helt kan sætte ord på.
Eller måske oplever du udfordringer i dine relationer – i familien, i parforholdet eller på arbejdet.

I opstillingsfeltet kan du mærke det, give slip – og forandre det.

For her sker noget, som ikke kan forklares med ord.
Det mærkes i kroppen. Det mærkes i sjælen. Og det forandrer dig indefra.

Og forandringen stopper ikke, når workshoppen slutter.
Den følger dig ud i hverdagen, hvor du opdager, at noget dybt i dig er blevet lettere og friere.

Dine cellers hukommelse bærer på fortidens oplevelser

Familieopstilling arbejder med de ubevidste adfærdsmønstre, der ligger i os – og med det, vi bærer i vores gener.

Vi formes af vores familie og vores historie. Som børn lærer vi at mærke, hvordan andre har det, fordi vi har brug for at høre til for at overleve. Det betyder også, at vi ofte indordner os efter omgivelserne for at sikre os kærlighed.

Mange af os bliver derfor mestre i at opfange og bære andres energi – både den positive og den negative. Ofte uden at vi opdager det. Denne energi sætter sig i kroppen og præger vores liv, indtil vi lærer at blive hjemme hos os selv.

Men hvad nu, hvis du kunne mærke, at du hørte til – helt i dig selv – med tillid til din egen kerne? Det er netop dét, familieopstilling kan give dig adgang til.

Bag ønsket om udvikling gemmer der sig en længsel

En længsel, der ikke kun er et ønske - men et kald indefra.

En længsel efter at blive hel, stå stærkt i dig selv og leve sandt. Efter at turde give slip på det gamle og træde ind i dit liv med frihed og ro..

Ønsker du også at….

Hvordan er det at være på en workshop?

Introduktion og intention

Vi starter med at høre lidt om, hvem du er, hvad du har med (tema, ønsket forandring, det der kalder), og hvad du ønsker at tage med dig fra dagen. Dette skaber en ramme for arbejdet og giver os en fælles intention.

Kort oplæg om systemisk opstilling

Vi går ind i de grundlæggende principper for opstillingsmetoden: at vi er en del af et større system (familien, slægten, arbejdspladsen), at dynamikker kan løbe gennem generationer, og at vi ofte handler ud fra ubevidste loyaliteter eller mønstre.

Udvælgelse af tema og præsentation af din sag

Du får mulighed for at præsentere det tema, du ønsker at arbejde med – det kan være relationer, mønstre, sorg, ansvar, tilhørsforhold, noget du gør anderledes end du egentlig ønsker, eller et område, hvor du føler fastlåsning eller længsel.

Valg af repræsentanter

I en gruppeworkshop vælger du iblandt de andre deltagere én eller flere, der skal stå som repræsentanter for dig, din mor, far, søster, et overført tema – alt efter hvad dit tema kræver. Hvis det foregår individuelt, kan vi bruge symboler (fx figurer, kort, objekter) for at afbilde relationerne.

Når opstillingen folder sig ud

Herefter guider jeg opstillingen trin for trin. Du placerer repræsentanterne – eller symbolerne, hvis du arbejder individuelt – og herfra begynder feltet stille at vise sig. Jeg lytter, observerer og guider med nærvær, så du trygt kan følge det, der opstår.
Vi arbejder altid med det, der er tilgængeligt i øjeblikket, og går aldrig over nogen grænser. Gennem små bevægelser, ord og erkendelser skabes der plads til, at det usagte kan komme frem, det glemte kan blive set, og du kan mærke en ny ro i kroppen.

Afslutning og refleksion

Vi afslutter med at sætte ord på, hvad der har bevæget sig – måske ikke alt du forstår lige nu, men som du kan mærke. Så får du tid til stillhed og eftertanke – og vi giver dig gerne forslag til, hvordan du fortsætter induktionsarbejdet hjemme (journaling, kropsøvelse, stilhed).

Efter opstillingen

Når en opstilling er afsluttet, er det vigtigt at give tid og plads til det, der er blevet arbejdet med. Energien fortsætter ofte med at bevæge sig bagefter – både i kroppen, i tankerne og i relationerne omkring dig. Det, der er blevet berørt, kan udfolde sig på mange forskellige måder, og nogle gange viser virkningen sig først over tid.
Jeg anbefaler, at du giver dig selv ro og ikke forsøger at forstå eller analysere for meget. Bare mærk og lad processen finde sin egen vej.
Skulle der dukke spørgsmål, følelser eller reaktioner op efterfølgende, er du altid velkommen til at ringe til mig, så vi kan vende det, der måtte fylde.

Afslutning og refleksion

Vi afslutter med at sætte ord på, hvad der har bevæget sig – måske ikke alt du forstår lige nu, men som du kan mærke. Så får du tid til stillhed og eftertanke – og vi giver dig gerne forslag til, hvordan du fortsætter induktionsarbejdet hjemme (journaling, kropsøvelse, stilhed).

Efter opstillingen

Når en opstilling er afsluttet, er det vigtigt at give tid og plads til det, der er blevet arbejdet med. Energien fortsætter ofte med at bevæge sig bagefter – både i kroppen, i tankerne og i relationerne omkring dig. Det, der er blevet berørt, kan udfolde sig på mange forskellige måder, og nogle gange viser virkningen sig først over tid.
Jeg anbefaler, at du giver dig selv ro og ikke forsøger at forstå eller analysere for meget. Bare mærk og lad processen finde sin egen vej.
Skulle der dukke spørgsmål, følelser eller reaktioner op efterfølgende, er du altid velkommen til at ringe til mig, så vi kan vende det, der måtte fylde.

Kommende Workshops

Datoer: kl. 10.00 - 18.00

Weekendsworkshop:
Lør: 10.00 - 18.00
Søn: 10.00 - 16.00

Giv dig selv en gave - En livsforandrende oplevelse

Dette er din mulighed for at prøve en metode, der har forandret livet for så mange – og måske også bliver dit vigtigste skridt mod mere ro og styrke i dig selv. Som deltager på en workshop med opstillingsmetoden træder du ind i et trygt felt, hvor vi arbejder med de dybeste lag af dine ubevidste mønstre og kroppens hukommelse. Her kan du slippe det gamle, få ro i kroppen og opleve en indre frihed, der følger dig ud i hverdagen. Der er plads til 8 deltagere på hver workshop. Du vil både være med i mindre gruppe, hvor alle får et klart indblik i deres egne mønstre gennem øvelser, og vi laver store opstillinger med så mange som muligt.
At være med i en opstilling – også når det ikke er din egen – giver for de fleste en kæmpe udvikling og dyb forløsning.

Forplejning

På alle workshops tilbydes der kaffe, te, vand, frugt og snacks.
Medbring egen forplejning udover

Pris 2026

Pr. workshop:
DKK 850,- pr. deltager.
Du kan sagtens deltage på flere workshops - de er alle med hver sit output.

Udtagelser

Med Familie Opstilling

Camilla Strande

Jeg oplever verden med en ny form for ro.
Det er blevet lettere at være nærværende i nuet,
uden frygt for at fejle.
Mit hjerte har langsomt åbnet sig igen, i takt med at jeg har lært mig selv bedre at kende.
Jeg er også blevet mere opmærksom på mine egne grænser, og klart bedre til at sætte dem. Mine relationer både privat og på mit arbejde har ændret sig markant.
For når jeg møder mig selv med respekt, møder jeg også respekt fra min omverden. Der er noget helt særligt ved Mette som facillitator, hun fornemmer og “ved bare“ uden det skal forklares.
Sammen med Katrine skaber Mette et trygt rum, hvor alt føles ægte og forbundet.
Jeg føler, jeg står stærkere nu end nogensinde før. Man kan vel næsten sige, at jeg er kommet hjem til mig selv.

Deltager på flere workshops & forløb

Jeanette Stegmann Jelstrup

Jeg har mærket en tydelig forandring i mig selv.
Noget, som tidligere har været skjult og ubevidst, er kommet frem, og jeg har taget ejerskab over det. Det har gjort mig mere hel og mere mig.
Gennem både min egen og de andres opstillinger har jeg genkendt reaktioner og mønstre, som pludselig blev bevidste. Det var som om noget klikkede på plads, blev accepteret – og dermed ikke længere skabte ubevidst uro.
Jeg har hele tiden følt mig tryg i gruppen og haft tillid til, at jeg ville blive grebet, hvis der var behov for det. Hver gang har jeg taget en aha-oplevelse med mig, og det har gjort mig nysgerrig på at gå endnu dybere.

Ergo- og zoneterapeut
Deltager på flere workshops

Alle temaer kan arbejdes med

Der er ikke det tema, man ikke kan arbejde med i en opstilling.
Alt er muligt, når vi møder det med åbenhed og nysgerrighed.

Det kan handle om mennesker, der ikke er her mere, uenigheder på arbejdspladsen, uoverensstemmelser med ens børn, familiedynamikker, følelser der fylder, angst,
sygdomme eller smerter i kroppen.

Det kan også være temaer som forfædres påvirkning, svigt, skam, økonomi, kontrol,
relationer, manglende retning eller følelsen af at stå fast i livet.

Alt, der bevæger sig i dig – eller holder dig tilbage – kan få plads i rummet og arbejdes med
på en nænsom og respektfuld måde.

udviklingstip

TIP 1: Temaet begynder ofte før du møder op

Når du tilmelder dig en opstillingsworkshop, begynder noget ofte allerede at bevæge sig. Du kan mærke uro, få stærkere drømme eller opleve, at relationer bliver mere tydelige.

Det er ikke tilfældigt – feltet arbejder allerede med dig.

TIP 2: Hav et tema… men vær åben

Du må gerne komme med et tema. Men det, der viser sig i opstillingen, er ikke altid dét, du troede det handlede om..

Ofte dukker der dybere dynamikker op, som har ventet på at blive set og sluppet. Det er en del af forløsningen.

TIP 3: Giv plads til efterbølgen

Opstillingen arbejder videre i dig. Giv dig selv ro bagefter – en gåtur, et hvil, refleksion. Det handler ikke om at forstå alt med det samme, men om at lade kroppen og systemet lande i det nye.

- Forandring sker i lag – og du har sat noget vigtigt i gang.

“Det er min passion at hjælpe mennesker med at forvandle det, der før virkede umuligt at ændre.
Gennem årene har jeg set mennesker arbejde med deres dybeste traumer og opleve en forvandling, der har ændret hele deres måde at være i livet på.
Jeg har set markante skift – mennesker, der har genfundet sig selv, mærket frihed, kærlighed og ro, hvor der før var fastlåsthed.

Jeg tror fuldt og fast på, at alt kan forandres, når vi tør åbne os for det og møde os selv med ærlighed og nysgerrighed.
Jeg tager dig i hånden og skaber de tryggeste rammer for din udvikling.
Jeg ved, det virker – for jeg har set det ske igen og igen.

Glæder mig til vi ses, og se din forvandling.”

Mette Nordahl

Din facilitator